Marques de Riscal Rosé
Rósevin
Indhold: 75 cl.
Alkoholprocent: 13,5%
Land: Spanien
Drue: Tempranillo
Serveringsforslag:
Camilo Hurtado de Amézaga, Marqués de Riscal, var diplomat, journalist, fritænker og ejer af vinmarker og Bodega i Elciego i Spanien, men siden 1836 bosat i Bordeaux. I 1858 bad de lokale spanske myndigheder i Alava regionen ham om at finde en vinfremstiller, som kunne komme til Rioja og undervise vindyrkerne i den franske vinteknik. Marques de Riscal valgte kældermesteren fra Chateau Lanessan, Jean Pineau, som han senere selv ansatte, da de spanske vindyrkere ikke mere ville følge Pineau’s franske projekt. Marqués de Riscal stolede imidlertid blindt på de franske metoder og byggede i 1860 en helt ny Bodega med vinkældre i sten efter nøjagtig fransk kopi og fik fremstillet Riojas første vintønder i Bordeaux-stil.
Efter blot 5 år bar hans anstrengelser frugt, og Marqués de Riscals vine fik mange medaljer på anerkendte udstillinger, der kulminerede med Diplôme d’Honneur i Bordeaux 1895. Riscal var den første vinproducent udenfor Frankrig, som modtog denne pris, der i dag stolt figurerer på etiketten.
Marqués de Riscal er nok en af de mest kendte Rioja Bodegaer i verden, og har siden sin start i 1860 altid været en pioner i regionen indenfor enhver form for udvikling. I dag råder Riscal over vinkældre med plads til lagring af 4 millioner flasker.
Denne rosévin er produceret efter ”saignée” teknikken, som er en del af et koncept, hvor man producerer klassiske raffinerede vine med et meget højt niveau af sprødhed og blødhed, som er meget svært at frembringe i denne type vin.. Gæring sker i rustfri stålkar ved en kontrolleret temperatur mellem 14 og 16 grader for at opnå det maksimale udbytte af frugterne.
Denne vin har en intens lys farve som hindbær, og en meget intens aroma, rig på frugt med anstrøg af blomster og hindbær. I ganen er vinen frisk og blød med en pragtfuld sprød finish.